Spørgsmål

Har du spørgsmål til Team Compendium, så er du havnet det helt rigtige sted. Vi har samlet de vigtigste informationer samt mest stillede spørgsmål her.

Hvad har du brug for at starte?

Som rytter i Team Compendium forvetes det at du har en racercykel. Derudover anbefales det at man cykler i cykelbukser for at opnå den bedste komfort under cykling og eventuel kliksko. I Team Compendium er hjelm påkrævet. Derudover drikkedunk, lappegrej og pumpe.

Hvad får du ud af det fysisk?

Meget! Når de store muskelgrupper i benene arbejder, kommer pulsen godt op, og konditionen forbedres. Cyklen bærer din vægt, så cykling er nemmere at komme i gang med uden at få overbelastningsskader.

Hvad koster det at komme igang?

En begynderracer koster 4.000-7.000 kr. Det kan godt betale sig at købe brugt, hvis du kender en, der kan vurdere cyklens stand. Cykelbukser, hjelm og klik-sko kan fås for ca. 1.200 kr. Hertil skal påregnes cirka 1.000 kr til cykeltøj, hvis man forventer at deltage i Team Compendiums arrangementer

Skal du købe foreningens cykeltøj?

Der stilles ikke krav omkring investering i Team Comepndiums cykeltøj, såfremt du kun ønsker at deltage i fællestræningen. Det er kun ved Team Comependiums officielle arrangementer der kræves at man cykler i "firma uniformen". Du kan kun bestille tøjet én gang årligt, kort efter nytår (dato vil variere fra år til år). Ved særligt stort behov kan der åbnes én gang yderligere.

Hvor svært er det at lære?

Racercyklens siddestilling optimerer dit luftindtag, og konditionen forbedres relativt hurtigt. Så du vil snart kunne holde trit med andre motionister og køre længere, end du er vant til. Medlemmerne/kaptajnerne i foreningen er hjælpsomme over for begyndere, så du kan få gode råd med på vejen.

Skal du købe nyt foreningens cykeltøj hvert år?

For at sikre vores sponsorer synlighed og ikke mindst muligheden for et længerevarende sponsorforhold, er det et krav man køber et sæt cykeltøj årligt, såfremt man ønsker at deltage i foreningens arrangementer. Man altid velkommen til at benytte tidligere års cykeltøj på hverdagstræningerne.

Hvor meget tid skal du bruge på det?

Som begynder kan du starte med at cykle en time to gange om ugen. Når formen er der, er det helt op til dig, hvor lang tid du bruger på landevejen. Der stilles ingen krav omkring fast deltagelse i træningen.